facebook Originally uploaded by pshab
Gratisbladet Urban fortæller i dag, at hacking og phishing er et stigende problem på sociale netværksites som eksempelvis FaceBook.
Problemet er til dels, at brugerne lægger flere og flere personfølsomme oplysninger ud på deres profiler, og hvis man benytter sig at let huskbare adgangskoder til netbanken og lignende, som for eksempel hundens fødselsdag eller konens BH-størrelse, gør man det nemmere for hackere, at gætte sig frem til disse adgangskoder, fortæller Søren Thomassen fra Rigspolitets afdeling for it-kiminalitet til Urban.
Et andet problem er, at man er mere tilbøjelig, til at stole på informationer fra sine venner, end totalt fremmede. Det vil sige, at når din gode ven på FaceBook anbefaler dig et godt site, så hopper du gladeligt på linket. Her afgiver du måske en håndfuld personfølsomme oplysninger, samtidig med at siden lægger en eller anden lille keylogger ind på din computer. Og så er der ikke langt til, at hackeren / phisheren har alle oplysninger til at kunne tømme din bankkonto.
»Det ER indtil videre bankerne, der dækker tabet, men kun så længe man ikke har handlet ‘groft uforsvarligt’«, fortæller Birgitte Mikkelsen, kontorchef i Finansrådet.
Over det seneste halvandet år, har 123 danskere oplevet ‘indbrud’ på deres bankkonto. Det har samlet kostet de danske banker 5,5 millioner kroner.
Med andre ord – pas på de oplysninger, at du gør offentlig tilgængelige.





Seneste kommentarer