Kelly Anne of the Thousand Emails* Originally uploaded by kellypuffs
Tænk dig om to gange, før du vælger e-mail adresse. Den kan afsløre, om du er narcissist, samvittighedsfuld eller udadvendt.
Et hold tyske forskere har kigget nærmere på, hvad en e-mail adresse kan afsløre om ejermandens personlighed. Mitja Back og hendes kolleger på universitetet i Leipzig i Tyskland bad et panel på 100 studerende om at gætte 600 teenageres personlighed udelukkende ved at se deres email-adresser.
Panelets gæt passede fint sammen med resultaterne af en personlighedstest af de 600 teenagere, når det gjaldt karaktertræk som åbenhed, samvittighedsfuldhed og narcissisme, men afveg, når det gjaldt udadvendthed.
De e-mail adresser som afslørede testpersonernes personlighed indeholdt i mange tilfælde punktummer, tal eller navne, som helt klart ikke var de rigtige – f.eks. honey.bunny77@hotmail.de.
Undersøgelsen viser, at vores personlighed smitter af på alt, hvad vi foretager os,” siger Sam Gosling fra University of Texas i en kommentar til undersøgelsen.
Kilde: technology.newscientist.com





Hej Tina
Jeg har tænkt på mange gange, hvad der lå bag besynderlige mailadresser. Det undersøgelsen giver et godt bud…
Vores personlighed er svær at skjule – Heldigvis for det
Lars
Ingen tvivl om, at personligheden afspejler sig i meget mere end vi går rundt og tror.