Zapp Originally uploaded by Sebastian Buur
TV2 dok ”Panodil-piger” er netop løbet over skærmen. En skræmmende dokumentarfilm om hvordan antallet af selvmordsforsøg blandt helt unge piger næsten er firdoblet indenfor de seneste ti år, ligesom hver sjette af de 15-19 årige piger på landets gymnasier har forsøgt at begå selvmord (18 procent ved at tage en overdosis af piller som blandt andet Panodil).
Gennem de seneste tre år har lægerne på Odense Universitets Hospital behandlet 450 piger og kvinder, der har taget smertestillende piller for at tage deres liv. Kun én person er død efter en paracetamolforgiftning, men flere har fået foretaget en levertransplantation på grund af omfattende skader efter en overdosis af blandt andet Panodil.
Når man sidder og ser sådan en dokumentarfilm, må jeg indrømme, at der farer 1000 tanker igennem hovedet. Hvad er der blevet af nærvær, dialog og hygge med familien?
Jeg så den også, og den gav i høj grad stof til eftertanke. Jeg vil sige så meget, at det var godt, jeg i sin tid ikke overhovedet anede, at jeg ville havet kunne tage mig af dage med noget så simpelt. Så er det ikke sikkert, jeg havde været her idag. Jeg skal huske og sige, at jeg har det fint nu, men det havde jeg ikke i mine helt unge år.
Tror mange unge oplever livet som ekstra hårdt i de unge år, hvorfor dialog og nærvær bliver altafgørende faktorer. Livets “begyndelse” er svært men afløses som oftest af oplevelser, glæder og en verden der byder på liv og glade dage.
Det er sørgeligt. Jeg hørte i dag der også er mange unge mænd/drenge som tager livet af sig, de gør det bare på en måde så de ikke kan redes..
Jeg tror også som du skriver det er manglede nærvær og dialog som er en af årsagerne.
Uden at lave en dybte analyse tror jeg desværre den overfaldiskhed, som nogen oplever ved en øget velstand eller krav til en øget velstand, gør at de indre værdier glemmes og hvordan vi har dialog og nærvær med hianaden og ikke midst med mange unge..
Det er blot et af budene
Lars
Budene er givet vis mange. Meningsskabende dialog kommer vi dog ikke uden om.
Ja.. at det handler om nærvær af ansvarlige voksne, som har TID til deres børn, det kan vi vel ikke være uenige om…
Når der skal arbejdes så meget som danskerne generelt gør i alle brancher, alle fag, så må den tid jo gå fra noget.. og den er gået fra børnene.. De skal nu passe sig selv, også langt før de er modne til det.
Det fordrer ensomhed, og med ensomhed kommer angsten for ikke at slå til, ikke at være god nok, ikke at blive set, hørt og elsket for den man er, og ikke for alt det, man evt. kan præstere.
Jeg synes de unge damer tydeligt bar præg af fortravlede forældre, som ikke havde øjne for deres børns helt basale behov for nærvær.
Nærvær er uden tvivl en afgørende faktor. At drage en årsag/virknings-sammenhæng til fortravlede forældre er jeg dog ikke enig i. Kald mig bare optimist, men af sind er jeg fuldt ud overbevist om, at bruge man ressourcerne “rigtigt” så kan man sagtens få karriere, børneopdragelse, nærvær, hygge og et langt og lykkeligt liv til at gå op i en højere enhed. Til glæde for omkring én.
Hej, Josefine – jeg så programmet i sidste uge hvor du og andre piger deltog. Jeg blev meget bevæget – og jeg synes, at du virkede som en rigtig sød pige med begge ben på jorden. Jeg er selv 41 år og mor til en datter på 13 år – Christine. Jeg bor på Fyn – et sted der hedder Slukefter – 10 km fra Odense. Hvis du har lyst til, at få en voksen ven er du meget velkommen. Men du kan jo snakke med din mor om det. Lige nu er jeg arbejdsløs pga. finanskrisen – men jeg har startet mit eget fritidsfirma.
Vi har 1 hund – Sigurd – og 2 kaniner – Oline og Fnuggi. Jeg bor også sammen med min mand Henning som jeg har kendt i 20 år.
Hilsen Helle
jeg syndes det er fedt at der bliver lavet noget nogle dokomentar om sådan noget.. jeg intrassere mig for det fordi man bliver klogere og man får det afvide og se hvad der sker hvis man er gør sådan fordi der er andre der er kommet til skade ved det..
Hej Anja,
Ny viden er aldrig af kimse af?