Danmark er igen nr. 1

19 11 2009

Ifølge en undersøgelse fra European Employee Index er danskerne det mest arbejdsglade folk i Norden. Det skriver www.dinapengar.se

22.000 mennesker i 20 lande er blevet interviewet til undersøgelsen, hvor Norge havnede på en 3.-plads, Finland på en 5.-plads og Sverige på en 8.-plads.

Ifølge undersøgelsen er medarbejdere inden for bygge- og anlægsbranchen de mest tilfredse, mens folk fra levnedsmiddelbranchen er de mindst tilfredse.

Længst nede på listen havnede Japan og Tjekkiet.





Social Media – Return of investment

18 11 2009





Et sidste farvel

13 11 2009

 

24. maj 2003 – 13. november 2009

Billede 025

Min elskede hund og kæreste eje Rex er i dag sendt af sted på sin sidste rejse efter, at det via en CT-scanning i tirsdags blev konstateret, at han havde uhelbredelig aggressiv kræft i haleroden. Rex har siden han kom til verden og flyttede ind på Rosenvej betydet ALT, og været hele familiens omdrejningspunkt. Nogen tænker måske – ta´ dig nu sammen Tina – han var jo bare en hund! Hertil er svaret NEJ. Rex var for mig meget mere end en hund. I mere end seks år har han været en kærlig og tro følgesvend, og hans manglende daglige tilstedeværelse efterlader en dyb sorg og et ar på sjælen over at miste sit kæreste eje.

Æret være hans minde





Lykken er ikke lottotal

12 11 2009

Introducing: The Art of Happiness Originally uploaded by lorenzodom

I henhold til artikel i Femina den 12. november 2009 er lykkelige mennesker kendetegnet på følgende vis; 

  • de bruger en stor del af deres tid på familie og venner og plejer og nyder disse forhold.
  • har nemt ved at udtrykke taknemlighed for alt det, de har.
  • er ofte de første til at tilbyde en hjælpende hånd til kolleger og forbipasserende.
  • er optimistiske, når de forestiller sig deres fremtid.
  • nyder livets goder og prøver at leve i nuet.
  • har gjort motion til en ugentlig eller endda daglig vane.
  • har sat sig livslange mål og ambitioner.
  • oplever også stress, kriser og tragedier. De er også fortvivlede og følelsesladede, men deres hemmelige våben er accept af kriserne og den styrke, de mobiliserer indefra, når de skal håndtere udfordringerne.

 - måske du er én af dem. Ellers er det i hvert fald værd at arbejde på.





Bodega – et sted der skal tjekkes ud

8 11 2009

Bodega - lille 1

Bodega – ikke lige navnet på en Café, der leder tankerne hen på et fedt spisested. Men der tager du fejl. Se hellere og få skoene på og inviter kærsten, veninden eller familien med til brunch på Bodega, der ligger lige ved Assistens Kirkegården på Kapelvej.

Stedet er hyggeligt, betjeningen er god og maden enestående – hvad mere kan man forlange?





Lille hyggelig lokal café – Kleist Kaffe

4 11 2009

Billede1

Findes der noget mere hyggeligt end en efterårs gåtur ned af Frederiksberg Alle, hvor bladene hvirvler i vinden, og tankerne strejfer lysten til en dejlig varm kop kaffe?

Endnu bedre er det så, at café Kleist Kaffe ligger for enden af Frederiksberg Allé. En hyggelig lille lokal cafe, hvor der serveres dejlig brunch lavet af gode råvarer, og til en billig penge. Perfekt sted at nyde søndagens brunch eller frokost i intime hyggelige omgivelser. Udvalget af kage af bestemt også værd at gå eller køre efter.





Twitter og Facebook koster arbejdsgiverne milliarder

26 10 2009

Blog Image Twitter Facebook Originally uploaded by VanMildert.com

”Twitter og Facebook koster arbejdsgiverne milliarder” – det er overskriften på en netop publiceret artikel på www.politiken.dk. Man fristes næsten til at sige – nu raser debatten igen.

I henhold til en ny undersøgelse fra det britiske IT-selskab Morse stjæler sociale netværkstjenester som Twitter og Facebook store mængder af kontoransattes tid – faktisk så meget, at overspringshandlingerne koster britiske virksomheder mere end 10 milliarder kroner årligt. Et svimlende beløb uanset hvordan det er kalkuleret.

Men hvad nu, hvis man anlagde en anden tilgang. Eksempelvis en tilgang, hvor man ikke havde så travlt med, at Twitter og Facebook var tidsrøvere, men i stedet valgte at se de sociale netværkstjenester som tiltag, der kunne bidrage positivt til arbejdspladsen????

Ærlig snak – der er behov for nytænkning. De sociale netværkstjenester er kommet for at blive, og der kommer kun flere af dem. Tænk nyt – se de sociale netværkstjenester som et aktiv, ikke som en udgift eller byrde.





Godt bagværk og nostalgi gør det ikke alene!

25 10 2009

Grannys

- i hvert fald ikke hvis man efter min smag skal drive en bager/konditori med tilhørende café.

Traditionen tro bød søndagen på brunch. Valget var denne søndag faldet på Grannys House på Søborg Hovedgade 75. Et sted, der i folkemunde har ry for det gode håndværk, de lækre råvarer og den gode smag.

Ingen tvivl om, at smagen på smagte, var i top, og at stedet oser af nostalgi og hyggelig dagligstue stemning – stedet fungerer blot slet ikke som et godt ”brunch-sted”. I hvert fald ikke i min optik.

Buffeten er lille, hvilket skabet en kødrand af mennesker, der generende for cafeens andre gæster, utålmodig står og venter på buffetens glæder. Desuden bugner buffeten i en sådan grad af lækkerier, der dog på ingen måde kommer til deres ret - alt er placeret oveni hinanden.

Ingen tvivl om, at kvaliteten af bagværket er i top, og at Grannys House er værd at slå et smut forbi, hvis du har lyst til lidt lækkert til kaffen, som kan tages med hjem. Som brunch-sted kan Grannys House ikke anbefales.

Konklusionen må være – Køb, men ta´ med hjem!!!!!





Behov for et nyt job?

24 10 2009





Aamanns Take away – tjek stedet ud

14 10 2009

Aamann

Nærer du lige som mig ikke den store fornøjelse ved at kokkerere i køkkenet efter en dag på job, men stadig har hang til god aftensmad så er Take Away fra Aamanns et besøg hver.

Hos Aamanns finder du alt lige fra meget delikat smørrebrød til middagsretter, desserter og meget andet.

Tjek stedet ud, jeg garanterer, at du ikke bliver skuffet – lækre råvarer, veltilberedt mad og himmelsk smag, hvad mere kan man ønske sig?