Er det lykken at være lykkelig?

4 10 2007

Jeg har tit tænkt over begrebet lykke. Hvad vil det egentligt sige at være lykkelig, og hvornår er man det? Er det lykken at være lykkelig – eller er det bare noget opreklameret bras?

get happy!Originally uploaded by doublesneeze

Reklamer

Handlinger

Information

25 responses

7 10 2007
claus lund

Hej Tina.
Interessant spørgsmål og vist ikke lige til at svare på. For mig at se kræver det, at man definerer hvad lykke er. Er det opnåelsen af det ‘gode liv’? Og er det målet for livet? I så fald må man vel kort konkludere, at så er det at være ‘lykkelig’ lykken…..det var den korte version.
Den lange version kræver, efter min ringe mening, en lang (selv)ransagelse og dybere (selv)refleksion. I én eller anden grad må man vel tage stilling til, hvad der kan gøre én lykkelig, og hvordan man selv “arbejder” for at opnå tilstanden. Eksempelvis ved selvkontrol, vid og fornuft, men også ved selvrealisering, brug af moral, etik, frihed og nydelse over for én selv.
… ikke lige til, vel? Måske er MMD vejen?
Kh Claus

7 10 2007
Kent Zaulich

Hej der
Så skal der blogges. Lykke siger du. Jeg tror at vi ofte er for ambitiøse! Den er der nok i korte glimt – for eksempel på et dejligt sted i skoven, mens ungerne er glade og hustruen griner højt (som hun altid gjorde, i de glade hvedebrødsdage) – og solen skinner. Den er nok flygtig, men skal anerkendes og påskyndes, når den lige er der i øjeblikke.
Måske vil nogen som er “bygget” på en anden måde end mig forsøge at nå den via et personligt balanced scorecard. Så døber man sine egne dimensioner, sfo’ere og kpi’ere. Og hvis alt er i grønt – så har man fanden ta’ mig bare at være lykkelig!
Fortsat god søndag
Kent

7 10 2007
implementarium

Kære Tina! Tillykke med din blog. Du starter jo med med de helt enkle spørgsmål, som nok kræver lidt mere uddybende svar, end jeg lige er istand til at give. Jagten på lykke er i hvert fald stor, ellers var der næppe så stort et salg af lykkepiller. I en moderne Verden er der et krav om, at man skal være lykkelig, og hvis man drister sig til at indrømme at man både er ulykkelig og føler sig udenfor, er det jo ens egen skyld, når nu man har mulighed for at skabe sig en lykkelig tilværelse med alle de muligheder, der er til rådighed.
Jeg tror, jeg vil starte med at høre Jørgen Ryg synge sangen om “Lykke er” – bedste hilsner fra Tine Vind, der kan se, at jeg skriver som om det er semestergruppe 1s weblog – Implementarium.

7 10 2007
Lars Ginnerup

Velkommen til blogosfæren, Tina!

Som noget helt nyt kan du nu tentativt foretage en personlig lykkemåling på DanicaPension.dk – baseret på den bedst tilgængelige viden om Positiv Psykologi 🙂 Men husk som Jan Mouritsen siger: En måling er et input nok så meget som et output. Idéen er således at benytte de lykkefremmende tekster som anledning til lykkeransagelse.

7 10 2007
Mette Reebirk

Kære Tina

Dalai Lama har også reflekteret over begrebet “lykke”. Han mener, at selve formålet med vores liv er at søge lykke. Eller som han siger ,, al bevægelse i vores liv er mod lykke”. Læs eventuelt mere i: Kunsten at leve lykkeligt skrevet af Howard C. Cutler. Det er faktisk en interessant bog med mange tankevækkende iagttagelser…

kh,
Mette

8 10 2007
Tina Thomsen

Hej Mette,

Spændende input. Betyder det mon så, at livet ikke længere er i bevægelse når lykken er fundet? Eller er det blot en anden måde at sige, at lykke opleves i glimt, og har vi først oplevet den så drages vi til at forfølge stien?

Kh
Tina

8 10 2007
Tina Thomsen

Hej Lars,

Tak for tippet. Jeg har nu foretaget min personlige lykkemåling og resultatet er, at jeg er endt over gennemsnittet. Måske burde dette give anledning til større lykke, men det er nu ikke den følelse jeg sidder med. For mig er lykke en uforklarlig størrelse, som man på en og samme tid gerne vil stavnsbinde men samtidig også gerne opleve i glimt. Alt andet lige virker det på mange måder lettere at forklare hvad der gør én ulykkelig end lykkelig!

Kh
Tina

8 10 2007
Tina Thomsen

Hej Tine,

Jeg er meget enig i din betragtning omkring lykke! Jeg oplever tit at mange, inklusiv mig selv, er top frustreret over alt den ”lykkesnak”, og at hvis man ikke er lykkelig må det være forbundet med, at man holder skeen i den forkerte hånd.

Kh
Tina

8 10 2007
Tina Thomsen

Hej Kent,
At lykke ”kun” er der i korte glimt, kan jeg sagtens tilslutte mig! Det er dog ingen hemmelighed, at jeg ville ønske, at jeg kunne stavnsbinde den. Og hvorfor kan man ikke det – eller måske er det bare mig der ikke kan. Tit hører jeg andre tale om deres lykkelige liv, som om intet andet eksisterer, hvilket får mig til at tænke, hvorfor det ikke var den tønde (som Obilex med trylledrikken), at jeg faldt i som lille?

Kh
Tina

8 10 2007
Tina Thomsen

Hej Claus ,

Jeg er meget enig i, at hvor end man gerne vil gøre en ihærdig indsats for at blive lykkelig, så er det hårdt arbejde, og bestemt ikke noget som er lige til. Spørgsmålet er bare om vi kan nå til ”final destination” eller om lykke er som Mette citerer Dalai Lama for – ”al bevægelse i vores liv er mod lykke”?

Kh
Tina

8 10 2007
Gitte Fangel

KÆre Tina
Jeg bliver meget inspireret af din blog, da jeg ofte også tænker over lykke-begrebet. Lykke bliver i den meget påtrængende reklameverden vist som noget materialt, farverigt og højrøstet – og som noget du har krav på. Jeg googlede “lykke” og fandt en ande blok om dette emne:
http://ekaterina.smartlog.dk/lykke-post20642
Her skrives noget om lykke som kulturbetinget – måske også lidt det der ligger i Dalai Lamas tanker
Fortsat god jagt – jeg følger dig
KH Gitte

8 10 2007
Tina Thomsen

Hej Gitte,
Tak for dit input! Jeg er helt enig i, at lykke i dagens Danmark tit og ofte betragtes som noget man blot tager ned fra hylderne eller en tilstand man kan opnå via en pille! Jeg finder din indfaldsvinkel om, at lykke er kulturbetinget interessant.

Kh
Tina

16 10 2007
clauslund

Hej Tina
Jeg ser ikke noget galt i, at lykke ‘bare’ er noget man tager ned fra hylderne. Det er da godt, hvis man kan det. Bl.a betyder det jo, at man ved, hvad man skal række ud efter, og det er da en erkendelse.
Jeg kan se på din blog, at man diskuterer dagens ‘krav om lykke’ og frustrationerne over, at den ikke altid er tilstede. Det er vel ikke nødvendigvis et problem, men derimod en mulighed for at eksempelvis at øge sin ukuelighed.
Kh
Claus

19 10 2007
Henrik Svensson

Hej Tina

Jeg tror personligt at meningen med livet, er at søge efter meningen med livet. Måske er det sådan med lykke også, at det er meningen at vi skal søge den og det er i søgeprocessen vi lever. Gad vide om vi ville være lykkelige hvis vi altid var lykkelige, ligger lykken ikke gemt i forskellen mellem lykke – ulykke, had og kærlighed, alene og sammen osv.

Hilsen Henrik

19 10 2007
Tina Thomsen

Hej Henrik,

Ja, lykke er en svær størrelse, og at sætte ord på syntes jeg heller ikke bliver nemmere. For mig kunne lykke sagtens være forskellen mellem lykke og ulykke. Det eneste er bare, at det tit er nemmere at forholde sig til hvornår man er ulykkelig end lykkelig. Måske skal vi bare lære at leve med, at lykken typisk er hos i glimt frem for en konstant tilstand?

Kh

Tina

23 10 2007
Lene Fredeløkke

Kære Tina!

Tillykke med din webblog. Må sige at jeg vanen tro tager hatten af for dit evige engagement og drive.
Lykke – ja bare det var så ligetil!. Jeg tror i høj grad på at lykke er individuelt og kommer glimtvis – hvis vi da ellers giver lov. I dagens Danmark skal vi nå alt på ingen tid – præstere i ét væk.Få alt til at gå op i en højere enhed. Karriere, familie og fritid.
Samtidigt med det skal vi så også lige huske at janteloven gør sit til at vi ikke er alt for lykkelige eller tør være det?
Jeg tror på at man skal huske at turde leve i nuet og ikke vente på at lykken kommer. “Når først….så bliver jeg lykkelig” holder ikke i længden.
Jeg var til et foredrag af Karen-Marie Lillelund (Bakkesangerinde og kommunikationskonsulent”. Hun kunne virkelig sætte nogle tanker igang omkring lykke. “Se verden med en bakkesangerindes øjne – og få noget mere humor ind i hverdagen”. Humor og glæde er jo så afgjort en del af at være lykkelig.
Mange hilsner Lene

23 10 2007
Tina Thomsen

Hej Lene,

Spændende input omkring lykke. Det glimtvis kan jeg sagtens relatere mig til, hvilket naturligvis også kræver, at man ikke er udstyret med skyklapper.

Kh.

TT

23 01 2008
Anna

hej jeg har læst nogle af dine indlæg og kommentarerne, Lykke er et interessant emne, jeg beskæftigere mig også med det på min blog så giv den et kig og skriv en kommentar…
http://mirakler.blogspot.com/

23 01 2008
Tina Thomsen

Hej Anna,

Tak for din kommentarer. Jeg vil meget gerne tjekke din blog ud.

TT

15 12 2009
Kathrine

det at salget af lykkepiller er stort, har intet at gøre med at dem som tager dem blive lykkelige!! det lykkepiller gør er at de blokerer serotoningenoptagsreceptorerne. man bliver ikke lykkelig af lykkepiller, men ens sindstemning stabiliserer sig. lykke er et individuelt spørgsmål om værdier. nogle stræber efter penge, andre et forhold, måske børn eller en fastere numse.. de værdier som man ligger i begrebet lykke er evig foranderlige og ændrer sig fra land til land.
et væsentligt problem i vores søgen efter lykke er at dem som ikke føler sig lykkelige ofte føler at de har meget mere at byde på. om det så er arbejdsmæssigt eller personligt vil vi have mere!
lykken er for mange af os et livsvigtigt mål som vi stræber after at opnå og som ikke er et resultat af held. ej heller er det en ting der kan “findes” som en tabt pung, en god kæreste.. jagten på lykke er en dybt misvisende vending! lykke er ikke en ting – man skaber lykke i sin tilværelse. det er et personligt mål som der skal arbejdes på ved at sætte pris på alle de gode ting i livet.

15 12 2009
Tina Thomsen

Hej Kathrine,

Tak for din kommentar. Jeg er helt enig i din betragtning om lykke. Lykke er på ingen måder en ting, der kan købes, lejes eller lånes. Lykke er hårdt nonstop arbejde på at opnå en sindsstemning, som desværre ikke er blivende.

Målretter man sin søgen efter en lykkelig sindsstemning, er jeg dog 100% overbevist om, at man finder lykke, og endnu bedre – ved hvad der skal til, for at lykken er blivende.

TT

12 01 2011
ole bole

JEg elsKer Kage!:)

12 01 2011
bodil

det gør jeg også, det er derfor at jeg er så tyk..

12 01 2011
Tina Thomsen

Lykke = Kage – interessant refleksion.

17 03 2013
Wendi

I know this site gives quality based articles and other data, is there
any other website which provides these kinds of things in quality?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




%d bloggers like this: