
Surprice Originally uploaded by bayareabites
Jeg deltog i dag i PFA´s kundekonference, hvor en af foredragsholderne var virksomhedsguruen Jonas Ridderstråle med et indlæg der hed – ”Be suprised or be the surpiser”.
Tiden er forbi, hvor vi har “råd til” at fokusere på de fejl, der begås i dagligdagen. Fremtidens succes skal baseres på medarbejdernes styrker og ikke fejlfinding, specielt hvis vi vil være en overraskelse, og herigennem skabe en konkurrencemæssig fordel. Men hvordan er det så lige, at man som virksomhed bliver en overraskelse? Ja, det spørgsmål stillede jeg også mig selv, og her var det så, at jeg selv blev overrasket.
Bedst som jeg sidder der og lytter til Jonas Ridderstråle tale om overraskelser, dukker ordet Psykologisk Kapital pludselige op, som den “ultimative” løsning. Det sjove er her, at jeg de sidste 6 uger, qua den uddannelse (MMD) jeg deltager i sideløbende med mit arbejde, har beskæftiget mig med Psykologisk Kapital. Indtil for 6 uger siden havde jeg aldrig hørt omkring begrebet Psykologisk Kapital, så er det da lidt tankevækkende, at det pludselig dukker op, og er omdrejningspunktet for hvordan virksomheder skaber deres fremtidige grobund for succes. Det var det i hvert fald for mig!
En ting er hvad man nogle gange beskæftiger sig med på et studie og i teorien, en anden ting er når begrebet med ét går “live” i en præsentation, når man mindst venter det. For dem der ikke ved det, er Psykologisk Kapital et forholdsvis ”nyt” teoretisk begreb, som kun er en begrænset forskerkreds har beskæftiget sig med. Jeg er efter i dag, om muligt, endnu mere sikker på, at Psykologisk Kapital er kommet for at blive, og at det virker. Hermed ikke sagt, at jeg har betvivlet begrebet og dets indhold tidligere, men at se og høre de andre deltages snakken og summen om begrebet efterfølgende satte lige prikken over i´et.
Har du fået blod på tanden, og lyst til at vide noget mere omkring Psykologisk Kapital, så tjek vedhæftede artikel.
Positive Psychological Capital beyond human and social capital
Synes godt om dette:
Like Henter...
Seneste kommentarer