Lever vi i en “find 5-fejl” kultur?

28 11 2007

Mistakes Originally uploaded by Darkest Wolf

Til tider virker det som om, at mange virksomheder lever i en “find 5-fejl kultur”, hvilket i mine øjne har konsekvenser. Frygten for at begå fejl lægger ofte en alvorlig dæmper på trangen til at eksperimentere og tænke nyt – det er nærmest gift i et marked, der higer efter innovation. Hvorfor har vi så ved at prøve noget nyt? Formentlig fordi vi tit bliver “straffet” når vi begår fejl.

Men man kan da ikke opnå det fremragende uden at dumme sig undervejs – eller det er måske kun mig, der har den følelse.


Handlinger

Information

5 responses

29 11 2007
henningthomsen

Hej TT
Du har ret:

I mange af livets sammenhænge synes vi at være opdraget til at bekæmpe fejl, fremfor at begejstres over at have prøvet noget nyt, der så måske gik galt denne gang.

Det er en stor men vedkommende opgave at skabe et mere balanceret forhold mellem det at prøve noget nyt og så det, at det kan gå galt en gang imellem. Men vi kommer jo ingen vegne hvis ikke vi kommer galt af sted en gang imellem (uden at det skal være en opfordring til fysisk overlast naturligvis).

En måde at begynde på er igennem vores dialog med hinanden – her må vi blive bedre til at hæfte os ved hvad det var man prøvede på, end ved hvad det var man ikke lykkedes med.

henning (http://thecapitalb.wordpress.com/)

30 12 2007
Kvinden

Alene udtrykket/ordet “fejl” giver en masse negative associationer😉
Jeg foretrækker at kalde “fejlene” for successer. I samme øjeblik, jeg har lært noget, er det en succes for mig.
Jeg tror egentlig, at det altafgørende er evnen til at le af sig selv. Så er det meget nemmere også for andre at tilgive … og fokusere på det, som jeg/vi lærte. Og så betragte alt, det hele, som en proces. Også de såkaldte “fejl”.

30 12 2007
Tina Thomsen

Hej Kvinde,

Fokus på succes frem for fejl er helt klart også den måde, at jeg finder livet skal leves på. Og tilsætter man så en god portion selvironi tror jeg den ideelle opskrift er i hus.

TT

28 02 2008
Christian Dan Jensen

Min gamle lærermester sagde altid: “Den som ikke laver fejl, laver ingenting”.
Vores hverdag er desværre blevet alt for perfekt, og der levnes ikke meget tid til det eksperimenterende og uforudsigelige. Det er en stor fejl, da vi netop udvikler os væsentligt ude hvor grunden er en smule usikker. Det er her vi bliver sat på prøve og tvinges automatisk til at tænke utraditionelt. Det er her den virkelige udvikling begynder.

Christian Dan Jensen

28 02 2008
Tina Thomsen

Hej Christian,

Jeg er meget enig i din betragtning. Spørgsmålet er blot om vi overhovedet er villige til at udvikle os. Ved godt at det lyder hårdt, dog oplever jeg tit og ofte, at det mange har sværest ved er, at holde spejlet op foran sig selv🙂

TT

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




%d bloggers like this: