
happy face cookies! Originally uploaded by lamusa
Forskere har i årtier vist, at en stor del af vores temperament er genetisk forudbestemt. Professer Dr. Sonja Lyumbmirsky har studeret personligheden ved enæggede tvillinger. Her fandt hun ud af, at 50% af vores lykke – eller ulykke kan spores tilbage til vores gener. 10% er relateret til livets omstændigheder såsom hvor vi er opvokset, hvor mange penge vi har, vores materielle status og hvordan vi ser ud. De sidste 40% kan vi selv kontrollere gennem vores daglige tanker og handlinger – spørgsmålet er så bare om man har lyst til at arbejde med sin lykke!!!
Tjek ACB News indslag omkring lykke her
Reklamer
Hej Tina,
Jeg har i hvert fald i perioder lyst til at arbejde med min lykke og når det er tilfældet, synes jeg nu ikke at det “begrænser” sig til 40%, men det kan selvfølgelig også være, at jeg ikke er så god til hovedregning på dette punkt :o)
/Leif
På min opslagstavle har jeg et korn hvor der står “Et helt liv i lykke, det kan intet menneske holde ud. Det vil være et helved på jorden” – Det er sagt af George Bernard Shaw.
Det er virkelig et guldkorn som vi skal huske på 🙂 Der er mange forsker der siger mange ting om hvorfor vi er lykkelige eller ej. Jeg ved ikke hvor meget jeg tror på..Der er mange ting som spiller ind, måden vi lever på, opvækst, gener, livssyn..en ting det bestmt ikke kan betale sig at blive – Det er bitter..
*s*
Lars
Hej Lars,
Jeg er helt enig i, at man ikke konstant kan gå rundt og være lykkelig. Faktisk findes der diverse målinger på hvad der er en hensigtsmæssig fordeling af positive og negative emotioner. For at trives skal man ca. have ca. 3 positive emotioner for hver negativ. Oplever man en positivitet der ligger over 8 for hver negative emotion kan det gå hen i stedet at blive et kontrapunkt.
Måske er det her hvor George Bernard Shaw citat “kommer ind”.
TT
Det er pudsigt med al den blufærdighed over for lykke og standhaftige folklore, når der nu efterhånden er forsket i lykke i mere end et årti ved snesevis af yderst anerkendte psykologer & økonomer foruden andre fagfolk.
Hvis man spørger folk, hvad de forbinder med ulykke, bliver de ikke svar skyldige, men spørger man dem om, hvad de forbinder med lykke, bliver de straks forlegne og undselige.
Stress derimod behandler vi jo med en sådan ærefrygt, at vi derved skaber det; men lykken overlader vi til tilfældighederne. Som jeg plejer at sige: Hvis nu lykken var et spil, ville det så ikke være lidt rart at kende reglerne? De 40% handler f.eks. om “optimistisk forklaringsstil”.
Selvironi er nu også godt 😉 Deres udsendte lykkeekspert spiste i dag morgenmad på Karriere Bar med Chief Happiness Officer, og han bar en T-shirt med påskriften: Fuck arbejdsglæde
Over hele verden skriver Metro-aviserne i dag om lykken. Der er noget i luften 🙂
Hej Doc Luck,
Ja, der er noget i luften! Og nej det er ikke bare grundet årstidens høje temperaturer, der allerede nu har fået de første forårsagtige blomster til at tænke på at titte frem.
At kende reglerne i spillet om lykken, ville være rart. Heldigvis syntes der også at være en tendens til at flere og flere arbejdspladser får øjnene op for hvad lykke kan bibringe dem – lad os håbe at det fortsætter! Tænk blot på hvor meget de 40% af lykken (som vi selv styrer) kunne omsættes til i kr., produktivitet og effektivitet, hvilken virksomhed kan sige nej til dette.
Alt dette kunne der skrives meget mere om, men da jeg er en pige af få ord vil jeg lade det blive ved dette 🙂
TT
Så, hvis jeg er ulykkelig har jeg så 40% chance for at gøre noget positivt ved det? Eller har jeg muligheden for at blive 40% lykkeligere? Eller helt lykkelig i de sidste 40% af mit liv?
Eller noget?
Hej Allan,
Jeg tolker det som om, at du har 40% mulighed for at blive lykkeligere. Det er de 40% ved dig selv, som du selv kan gøre noget ved. De 50% er genetisk og de 10% skyldes ydre omstændigheder.
TT
Jo, men det er det jeg ikke forstår. Kan du fortælle, hvad de hundrede procent er?
Hej Allan,
De 100% , som er medvirkende til om vi er lykkelige, er følgende:
50% af vores lykke kan spores tilbage til vores gener
10% menes af afhænger af ydre omstændigheder (der hvor du er opvokset mv.)
40% af din lykketilstand kan du selv være med til at påvirke. Foreksempel ved at fokuserer på dagligdagens succes mv.
Svarer jeg på dit spørgsmål?
TT
Nej, faktisk ikke – men tak for forsøget 🙂
Jeg synes faktisk det er noget sludder, hvis du undskylder min direkte sprogbrug.
Grundlæggende handler det vist om, at jeg ikke tror på at lykke kan måles. Eller opdeles. Lige så lidt som kærlighed eller sorg kan.
Forestil dig at jeg var fra Mars og ikke vidste hvad et æble var. At fortælle mig at 30% af æbler er sundt, at 50% vokser i haver og 20% er økologiske ville ikke rigtigt fortælle noget om, hvad æbler er.
Nå, men lad nu det ligge. Måske er jeg bare pedantisk – men jeg har altså den største skepsis til overs for den slags undersøgelser. Når ingen kan fortælle hvad lykke er, kan vi jo heller ikke måle på det.
Hej Allan,
Jeg tror ikke, at der findes en entydig definition for lykke. Måske er det også derfor, at det skaber forvirring når begrebet bliver diskuteret og debattere. Hvis man kan forene sig med, at lykke er en tilstand, så tror jeg måske, at man er et stykke på vej!!!!
Din skepsis over om lykke kan måles tror jeg deles af mange. Ikke desto mindre findes der et hav af undersøgelser som bekræfter, at det kan lade sig gøre! Om man tror på resultatet er så en anden sag 🙂
TT
Det tror jeg er rigtigt, Tina.