Din e-mail afslører hvem du er!

30 04 2008


Kelly Anne of the Thousand Emails* 
Originally uploaded by kellypuffs

Tænk dig om to gange, før du vælger e-mail adresse. Den kan afsløre, om du er narcissist, samvittighedsfuld eller udadvendt.

Et hold tyske forskere har kigget nærmere på, hvad en e-mail adresse kan afsløre om ejermandens personlighed. Mitja Back og hendes kolleger på universitetet i Leipzig i Tyskland bad et panel på 100 studerende om at gætte 600 teenageres personlighed udelukkende ved at se deres email-adresser.

Panelets gæt passede fint sammen med resultaterne af en personlighedstest af de 600 teenagere, når det gjaldt karaktertræk som åbenhed, samvittighedsfuldhed og narcissisme, men afveg, når det gjaldt udadvendthed.

De e-mail adresser som afslørede testpersonernes personlighed indeholdt i mange tilfælde punktummer, tal eller navne, som helt klart ikke var de rigtige – f.eks. honey.bunny77@hotmail.de.

Undersøgelsen viser, at vores personlighed smitter af på alt, hvad vi foretager os,” siger Sam Gosling fra University of Texas i en kommentar til undersøgelsen.

Kilde: technology.newscientist.com

 





Bloggen stopper biltyv

29 04 2008


car theif 
Originally uploaded by ricmcarthur

Bloggen – har fået en ny funktion. Nu kan den være medvirkende til at stoppe biltyve. Det er i hvert fald sket i Canada, hvor en brugtbilsforhandler i følge New York Times udleverede en sjælden Nissan Skyline GT-R fra 1991 til en potentiel kunde med efterfølgende salg for øje.

Forhandleren fik imidlertid en lang næse, da “kunden” viste sig at være en tyv, og bilen var pist væk. Brugtvognsforhandleren skyndte sig at lægge en “efterlysning” ud på en populær canadiske blog Beyond.ca Kort tid efter meldte bloglæsere, at de havde set bilen, og andre fotograferede biltyven og lagde billederne på nettet. Resultatet blev, at biltyven kort tid efter blev arresteret.

Ja, en blog kan med sikkerhed bruges til meget 🙂

 





Verdens første robotdirigent

27 04 2008


We are ready for Asimo ? 
Originally uploaded by 45street

 

Teknologi- og musikentusiaster kan sammen se frem til at robotten Asimo i maj måned vil dirigere stjernecellisten Yo Yo Ma og resten af et helt symfoniorkester.

Robotten kommer til at lede en fremførelse av “Impossible Dream” fra musicalen “Man of La Mancha”.

Koncertens formål er at skabe opmærksomhed på samarbejdet mellem Asimos ophav “Honda” og Detroit Symphony Orchestra. Dette samarbejde går i sine hovedtræk ud på, at Honda støtter orkestrets aktiviteter for skolebørn i området.

Under fortsat udvikling
Robotten kaldes Asimo (Advanced Step in Innovatiove Mobility), og er under fortsat udvikling. Målet er at udvikle en robot, der vil kunne hjælpe syge og ældre. Inden vi kommer så vidt – hvis vi da gør det – bliver robotten mest brugt som inspiration for unge – og andre ungdommelige sjæle.





Arbejdsgiverne tjekker dig på nettet

26 04 2008

Facebook-profilen og billederne på nettet fra julefrokosten kan skade dig, når du søger job. Tiden sletter alle spor – bare ikke på internettet. Og det kan komme jobsøgende til skade. Seks ud af ti rekrutteringsfirmaer søger oplysninger om jobsøgende på internettet.

Jævnfør http://www.jp.dk har hver tiende rekrutteringsbureau direkte fravalgt en kandidat på baggrund af det, de fandt. Det viser en rundspørger blandt 58 virksomheder, som Samvirke har lavet. Tallet kan være højere, da det ikke er alle rekrutteringsfirmaer, som har villet svare.

Facebook, MySpace og LinkedIn er blot tre af mange populære sider på nettet, hvor mennesker har valgt at have en personlig profil. Men opretter man en profil på for eksempel Facebook, overdrager man samtidig alle sine oplysninger til Facebook. Dermed mister man kontrol over oplysningerne, hvilket kan være problematisk, da vi hele tiden ændrer holdninger og livssyn.

Hvad siger du, tror du nogen sinde du er blevet tjekket ud af et rekrutteringsbureau i forbindelse med en samtale?





Når fagbevægelsen udtaler sig generelt!

24 04 2008


Łona – Absurd i nonsens 
Originally uploaded by Swistk

Vikarbranchen boomer – sidste år steg antallet af nye vikarbureauer med 190, og 2700 ekstra fuldtidsansatte blev ansat som vikarer. Der er nu 26.000 fuldtidsansatte vikarer. Det svarer til en vækst på 13 procent på et år.

Det er rekord – og skønsmæssigt betyder det, at over 50.000 nu er beskæftigede som vikarer, vurderer HK/Privat på baggrund af nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Det rekordhøje vikartal sætter fokus på de ansattes vilkår i en branche, der ofte er plaget af dårlige løn og arbejdsforhold, påpeger formanden for HK/Privat, Karin Retvig. Eksempelvis opnår vikarer typisk ikke anciennitet til pension eller andre velfærdsforbedringer som ret til barsel.

Måske skulle Karin Retvig passende nævne, at hendes udtalelser bestemt ikke er generelt gældende. Flere vikar- og rekrutteringsbureauer har decideret overenskomst med HK/Privat, herunder den virksomhed, som jeg selv arbejder i. Jeg finder, at det er på sin plads at nævne, at en vikar er berettiget til pension fra ”day-one”, hvis vedkommende blot tidligere har indgået i en arbejdsmarkedspensionsordning baseret på en kollektiv aftale. Anciennitet skal altså kun optjenes ”én gang i livet”!!!! Gældende for ret til barsel, så skal ancienniteten på ni måneder, blot være optjent inden for de seneste 3 år.

Jeg har således svært ved at følge Karin Retvig´s udtalelser, måske skulle hun være mere klar i spyttet om, at hun taler om bureauer UDEN overenskomst i stedet for at skyde med spredehagl 🙂

 

 





Chefens fem største brølere – derfor siger vi op

23 04 2008

Unik Human Resources har identificeret de fem værste synder, en ledelse kan begå, og som får medarbejderne til at sige op i alt for stort antal.

Listen over de fem ledelses-synder er bl.a. udarbejdet på baggrund af erfaringer, Unik Human Resources fik ved gennemførelsen af en omfattende undersøgelse blandt både store og små virksomheder for at finde frem til, hvordan virksomhederne bedst kan holde på deres vigtigste nøglemedarbejdere.

Det drejer sig – i rangorden – om følgende:
1. Der træffes ingen beslutninger
2. Uklar rollefordeling
3. Ledelsen er ikke nærværende
4. Medarbejderne fremmedgøres
5. Mangel på konsekvens

Disse forsyndelser giver ikke nogen lynhurtig reaktion fra medarbejderne i form af masse-opsigelser. Men ledelses-synderne er daglig gift, der hober sig op og påvirker medarbejderne kraftigt over tid.





Danmark i top 10 af verdens bedste restauranter!

23 04 2008

Verdens ti bedste restauranter

1 El Bulli – Spanien
2 The Fat Duck – Storbritannien
3 Pierre Gagnaire – Frankrig
4 Mugaritz – Spanien
5 The French Laundry – USA
6 Per Se – USA
7 Bras – Frankrig
8 Arzak – Spanien
9 Tetsuya’s – Australien
10 Noma – Danmark

 

Kilde: World’s 50 Best Restaurants 2008

Jeg kan stærkt anbefale at besøge Noma, hvis du har lyst til at forkæle dig selv og dine smagsløg!








%d bloggers like this: