Er fyresedlen i posten?

10 04 2008


You got mail 
Originally uploaded by Gil (belyer72)

HR-konsulent og tidligere uddannelsesdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening Claus Hellmann Hansen har til erhvervsbladet.dk lavet en liste over symptomer, der kan give en indikation af arbejdsgiverens og kollegernes tilfredshed.

 

Hvis du kan nikke genkendende til 2-3 eller flere af de nedenstående punkter, er Claus Hellmann Hansens råd, at du overvejer at finde et andet og bedre arbejdsklima at udfolde dine evner i.

 

1. Jungletrommerne når ikke til dig, og du får ikke de informationer, som du tidligere fik. Du er den sidste til at høre nyhederne, og derfor kommer du til at stille fjollede spørgsmål, som alle andre allerede har svaret på.

 

2. Kollegerne undgår dig, specielt de små og uformelle småsnakke er stoppet. Kollegerne vender ryggen til dig, og de undgår øjenkontakt med dig. I kantinen kommer du til at sidde alene, og når du går hjem, har du bemærket, at du ikke siger farvel til nogen. Når du forsøger at nærme dig andre, kan du mærke, at man vælger at ændre samtaleemnet.

 

3. Dine medarbejderudviklingssamtaler har manglet substans. Ingen ros, men heller ikke rigtig det modsatte. Ingen ressourcer til kurser eller konferencer. Lønstigninger har der ikke været noget af, eller endnu værre, du er gået ned i løn. Samtalerne har mest været tom snak.

 

4. Virksomheden har været ude for fusioner, organisationsændringer eller effektivitetsprojekter, som har gjort en række funktioner overflødige, eller der er sket indskrænkninger. Andre er også bange for at miste deres stillinger, og stemningen er præget af usikkerhed.

 

5. Du har fået overdraget en række umulige opgaver, som næsten på forhånd er dømt til fiasko. Andre har prøvet før – uden succes. Det kan være de dårlige produkter eller de ikke indbringende markeder. Nu begynder du at fornemme, at man søger efter en klokkeklar årsag til at få dig ud.

 

6. Alle andre får spændende opgaver, men du fratages alt som har karakter af udvikling. Du keder dig, medens ansvaret forsvinder mellem hænderne på dig. Selv de nye og uprøvede kræfter i virksomheden får tildelt opgaver, der er mere spændende end dine. De andre får rejserne, og du bliver hjemme.

 

7. Ved møder får du sjældent ordet, og når du har det, er det tydeligt, at chefen ikke lytter til dig. Andre afbryder dig, og det får de lov til. Hvis du ikke har deltaget på møderne, er der ingen, der har bemærket det efterfølgende.

 

8. Din fysiske arbejdsplads er flyttet til et kælderlokale eller andet fjerntliggende kontor. Du sidder måske alene og har ringe-kontakt med kolleger.

 

 


Handlinger

Information

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




%d bloggers like this: