Slut med sygdomstabu

3 05 2008


I got a code id by dose 
Originally uploaded by S.britt

Chefen må gerne ringe hjem og stille spørgsmål, når man ligger med influenza, eller man har brækket et ben.8 ud af 10 danskere mener, at det er i orden at få en opringning fra arbejdspladsen, når man har meldt sig syg.

Det viser en ny meningsmåling blandt lønmodtagere foretaget af Capacent Epinion for Dansk Erhverv, interesseorganisationen for danske handels- og servicevirksomheder.

Ifølge både Dansk Erhverv og fagforbundet HK er der på kort tid sket et markant holdningsskred i danskernes opfattelse af sygefravær.

Hvor langt hovedparten af lønmodtagerne tidligere har anset sygefravær som en privat sag, der ikke kom arbejdsgiverne ved, accepterer langt de fleste nu, at arbejdspladsen blander sig og måske finder en måde, man kan arbejde hjemmefra i sygesengen.

Ifølge underdirektør i Dansk Erhverv, Charlotte Vester, er det ændrede arbejdsformer, der har gjort op med et mangeårigt tabu om sygdom.

Sygefravær koster årligt arbejdsgiverne omkring 22 mia. kr., mens statens udgifter til refusion er på omkring 10 mia. kr. Regeringen har i en ny handlingsplan bebudet, at sygefraværet skal reduceres med 20 pct. frem til 2015. Planen ventes offentliggjort inden sommerferien.


Handlinger

Information

6 responses

4 05 2008
Leif Carlsen

Jeg kan sagtens nikke genkendende til resultaterne af undersøgelsen: Der er virkelig sket et holdningsskift over de seneste år, hvilket er meget positivt – specielt fordi, det gør, at virksomhederne kan tillade sig at gøre noget mere aktivt for at minimere sygefravær.

5 05 2008
Tina Thomsen

At kunne være proaktiv i minimering af sygefravær er af stor vigtighed. Næste step må være, at man som arbejdsplads kan få tilknyttet en uvildig læge således, at der kan indhentes en alternativ vurdering af eventuelt fravær. Som situationen er i dag føles det som om, at “huslæger” blot skriver lægeerklæringer ud, som var det et ekspeditions- eller sagsbehandlingskontor!

6 05 2008
Lars Jakobsen

Jeg mener ikke læger skriver erklæringer ud som du nævner Tina. En læge sagde til mig engang at problematikken er læger oplever at være kontrolanter for arbejdsgiverne. – en uvildig læge er han uvildig ? Set opjektiv – eller er det ikke blot endnu mere en arbejdsgiverlæge?

Det er godt virksomheder gør noget aktiv for sygefraværet. men virksomheder må også kikke inden ad – på arbejdsmilijøet – psykisk som fysisk, heruder ledesevner. Det ofte her det kniber og det som udviler sygfravær.

LJ

6 05 2008
Tina Thomsen

Jeg er ikke enig i, at der ikke bare skrives lægeerklæringer ud i flæng, og både egen erfaring og erfaring fra diverse netværker gør, at jeg har svært ved at lade mig overbevise om andet.

Hvad angår virksomhedernes fokus på arbejdsmiljøet, så er min holdning, at pilen begge veje. Naturligvis skal arbejdsmiljøet være i top. Et godt arbejdsmiljø er en fælles sag, og skabes af hele organisationen. Jeg tror på, at man skal “ville” til godt arbejdsmiljø – det kommer ikke bare af sig selv.

TT

7 05 2008
JanTM

Jeg må nok indrømme, at jeg når jeg en sjælden gang er syg, så tager jeg konsekvent ikke telefonen hvis det er firmaet der ringer. Det gør jeg heller ikke hvis jeg har en fridag eller ferie. Ikke med mindre det er en bestemt person, der ringer 10 gange lige i rap, for så ved jeg den er helt gal.

Min influenza, som jeg får én gang om året tager 2-4 dage at komme over. Det er vel at mærke hvis jeg ligger i min seng. Hvis jeg skal rende rundt og tage stilling til både det ene og det andet, så tager det hurtigt 7-14 dage, hvor man har det halvskidt. Og det gider jeg personligt ikke. Så jeg trækker stikket ud når jeg er syg.

Til gengæld arbejder jeg så også i runde tal 50 timer om ugen… også om aftenen og hjemmefra og alt det. Og der har jeg ikke noget problem med at “de” ringer. Men bliver jeg syg… så stopper festen.

8 05 2008
Tina Thomsen

Hej Jan,

Fair point. Med den indsats, at du ellers ligger for dagen tror jeg bestemt din arbejdsgiver har fuld forståelse for din holdning.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




%d bloggers like this: