Smålighed betaler sig ikke

1 04 2009


mean people suck Originally uploaded by Supercapacity

 I henhold til artikel i Erhvervsbladet er lavere løn, arbejdsløshed og et fåtal af venner er hvad du kan regne med vil karakterisere dit liv, hvis du er meget pernittengryn med hvad andre mennesker skylder dig af penge eller tjenester. Det viser et omfattende tysk forskningsprojekt, skriver videnskab.dk.

– Positiv adfærd har positive konsekvenser, og negativ adfærd har negative konsekvenser. Det er afregning ved kasse 1, siger professor i økonomi og arbejdsmarkedsforhold Peder J. Pedersen til videnskab.dk.

Det Tyske Institut for Økonomisk Forskning har spurgt 20.000 deltagere, i hvilket omfang de hver især ville gengælde en tjeneste og en fornærmelse. Sammenholdt med en række andre data om disse personer viser resultatet, at livet som en såkaldt ’positiv gengælder’ er en del sjovere, end dem, der kun giver igen, hvis det handler om hævn og sure opstød.

– Positive gengældere var i gennemsnit mere tilbøjelige til at arbejde over, men kun hvis de fandt vederlaget fair. Fordi de er meget følsomme overfor incitamenter, tjener de som regel også flere penge, fortæller en af projektets ledere, professor dr. Thomas Dohmen fra Maastricht-universitetet, til The Economic Journal.

Det samme gælder ikke de, der går i små sko. Ikke engang en lønnedgang som straf, får dem til at rette ind. Til gengæld kan de finde på at begå hævntogt ved at sabotere arbejdet eller produktiviteten på arbejdspladsen.

Straffen for den hævntørstige indstilling er, at de såkaldt negative gengældere har en større risiko for at blive arbejdsløse.

Professor ved Institut for Økonomi på Århus Universitet, Peder J. Pedersen forsker blandt andet i adfærd og incitamenter på arbejdsmarkedet, og han er begejstret over den tyske undersøgelses resultater-

– Gode mennesker får det godt. Destruktive mennesker ser ud til at øge risikoen for at blive arbejdsløse og få mindre i løn. Den person der er positiv og generøs, og giver en gave uden at have sikkerhed for at modtage en modydelse, skaber et generelt klima i en organisation, der er effektivitets- og produktivitetsfremmende. Den modsatte type person genererer det modsatte, fordi ingen yder noget, uden at man på forhånd har sikkerhed for at få en modydelse, siger han.

Personer som holder skarpt øje med skylden, har gennemsnitligt også færre venner, og er mindre tilfredse med deres liv, skriver videnskab.dk.


Handlinger

Information

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




%d bloggers like this: