At acceptere Facebook

17 05 2009

facebook logo Originally uploaded by AJC1

Sociale netværk flytter i stigende grad på nettet. Medier som Facebook og LinkedIn er levende beviser på vores behov og ønsker om at skabe virtuelle relationer med andre – såvel privat som professionelt. Rekrutteringsbranchen har altid benyttet sig af netværk, fx ved at finde kandidater via mund-til-mund, gennem annoncer og referencer. Men kan vi overføre det online?

“Ved sociale begivenheder hvor Facebook er samtaleemnet, er der altid to lejre: Der er dem, som elsker at bruge Facebook – og dem, der foragter det”, siger Tina Thomsen, HR Direktør i Randstad. “Den sidste gruppe er dog en svindende gruppe, og jeg tror i sidste ende, at også de vil bekende sig til Facebooks forunderlige verden”.

Hos Randstad eksperimenterer flere konsulenter med at rekruttere kandidater både via Facebook og andre sociale medier. “Vi kan se, at disse medier allerede i dag bliver brugt som rekrutteringskanaler. Og der er ingen tvivl om, at denne udvikling vil fortsætte og vokse i de kommende år”, forklarer Tina. “I dag er der ikke en decideret forventning til, at der rekrutteres via forskellige virtuelle netværk – men det vil komme. Og så er vi klar.”

I mellemtiden er der stadig en udpræget forbeholdenhed fra mange virksomheder. “Jeg tror, det har meget at gøre med fordomme og uvidenhed. Folk der ikke kender Facebook tror snarere, at det er en form for datingsite end et vigtigt værktøj. Det virker som om, mange virksomheder ikke har sat sig ind i eller forstået principperne bag social networking. Og måske er der også mange, der frygter at det vil gribe ind i folks private sfære.”

Vi ser flere virksomheder, der blokerer adgangen til Facebook fra virksomhedens servere. “De er bange for, at medarbejderne bruger for meget tid på Facebook og ikke på deres arbejde. I stedet bør de måske overveje, hvad det egentlig er medarbejderne foretager sig, når de er på Facebook. Acceptér fænomenet og overvej måske endda at udvikle en intranetversion, hvor man kan komme i kontakt med hinanden og netværke. Måske særligt i forhold til arbejdsrelaterede ting”, siger Tina.

Reklamer

Handlinger

Information

2 responses

25 05 2009
Leif Carlsen

Jeg er helt enig, Tina – som jeg før har givet udtryk for, mener jeg også at virksomhederne skal stole på, at medarbejderne generelt set godt kan finde ud af at bruge Facebook med omtanke i arbejdstiden.

26 05 2009
Tina Thomsen

Tror ikke kun det handler om omtanke men nærmere, at den enkelte Facebook-bruger er i besiddelse af en cocktail bestående af omtanke, respekt og professionalisme.

Omtanke i relation til brugen af Facebook i arbejdstiden
Respekt i relation til hvad man oploader af informationer og billeder af andre
Professionalisme i relation til kommentarer og statusmeddelelser vedrørende ens arbejde, arbejdsplads og kolleger.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




%d bloggers like this: