Om MMD

Min weblog blev oprettet som en del af mit MMD (Master of Management Development) studie ved CBS. Jeg startede i januar 2007, og oprettede bloggen på 2. semester, som del af undervisningen i Systems Management. Hvad der startede som et eksperiment er i dag blevet en vigtig del af min dagligdag, hvorfor jeg trods færdiggørelse af min Master i november 2008 naturligvis forsætter med at blogge. 

mmd1

Min refleksionspartner Henning Thomsen og mig selv ved Graduation 29. november 2008

MMD bygger på et dannelsesideal, som er beskrevet med disse ord:

MMD bygger på et erklæret dannelsesideal, der både udtrykker forestillinger om processens karakter og en mulig etik for den, der er med til at organisere denne. Samtidig med en konstatering af at forståelse (læring) typisk sker som ’gennembrud’ i en form for overraskende ny indsigt og opfattelse af priviligerede mønstre, relationer og sammenhænge; er det uddannelsens grundlæggende antagelse af selve ’læreprocessen’ tager tid. Et uddannelsesforløb der bygger på forestillingen om viden-i-kontekst forudsætter, at deltagerne aktivt deltager i en kompliceret konstruktion af forståelse og handlingsrum, der blandt andet bygger på: 

· transport af information mellem forståelsesrammer og kontekstopfattelser

· integration af information i en ramme af mulige handlinger

· udvikling af en personlig platform for viden og iværksættelse

· deltagelse i en kollektiv viden-dannelse der i sig selv bliver del-kontekst

· medansvar for organiseringen af læreprocesser der involverer andre

· fokusering på styring gennem rammer, roller og regler

· tolerance for flertydigheden i opfattelsen af mål og processer

· accept af den ’anden’ som ligeværdig del af læreprocessen 

Det er netop i relationen til de øvrige deltagere på holdet; vis-a-vis de temaer og perspektiver som lærere/studiet introducerer at kompetencetilvæksten bliver en viden-i-kontekst konstruktion og ikke en udvendig tilegnelse af selvstændiggjorte teorier og modeller.

2 responses

26 03 2008
Jesper Odde Madsen

Hej Tina.
Prøver denne måde at kontakte dig på, fordi du har nogle småfejl vedr. links. Da du lagde en kommentar på min blog http://forskom.wordpress.com – tak for det – kom dit link frem som https://tinathomsen.wordpress.com/ og det får man ikke meget ud af. Ved navn og foto ved dine indlæg hedder linket http:/// og det er også en dead-end.
Men held og lykke med studiet, det ser rigtig spændende ud.
vh
Jesper

28 03 2008
Tina Thomsen

Hej Jesper,

Tak for din feedback!!

TT

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




%d bloggers like this: