Et onlineliv forpligter

3 08 2010

 

Jump on the social media bandwagon Originally uploaded by Matt Hamm

I henhold til ny spændende undersøgelse foretaget af Lederne blandt organisationens medlemmer færdes 65 procent af danske ledere på sociale medier som Facebook, Twitter og LinkedIn. Og selv om 69 procent af de i alt 1.781 respondenter bruger de sociale medier privat til kontakt med venner og familie, er færdselsreglerne for ledere alligevel lidt anderledes end for andre, mener ledelsesrådgiver Michael Uhrenholt og en ekstern lektor i digital design og kommunikation Morten Gade.  

Sociale medier kan være nyttige redskaber både privat og professionelt, men især for ledere kan det give bagslag at være synlig på den store vide web, hvis ikke man bruger det med omtanke.

De sociale mediers åbenhed og gennemsigtighed betyder nemlig, at den private og professionelle sfære i højere grad smelter sammen, og det, man lægger ud på sin profil kan nå ud til både kolleger, chefer og medarbejdere på et splitsekund.

– Et onlineliv forpligter. Tænk over, hvilke dele af dit liv du vil skilte med, for man kan ikke forlange, at medarbejdere og andre udefrakommende kan skelne mellem dit private og professionelle jeg, siger Michael Uhrenholt, ledelsesrådgiver hos Lederne.

Gode råd til onlinelivet

  • Prøv at erstatte ordet ”sociale medier” med ”tv” ller ”radio”. Vil du kunne stå inden for din statusopdatering på Facebook, hvis du blev citeret for den i radio eller på tv?
  • Afklar, hvem du vil være venner med, og hvem du ikke vil være venner med
  • Overvej, om der er dele af dit privatliv, som du ikke vil have ud til en bredere offentlighed
  • Opdatér og sortér jævnligt indholdet på din profil, så du fremstår som en målrettet person med orden i tingene

Kilde: Ledelsesrådgiver hos Lederne Michael Uhrenholt og ekstern lektor i digital design og kommunikation ved IT-Universitet i København og digital chef hos FDB Morten Gade.

Endelige er der nogen der tager bladet fra munden og siger det som det er!! Sociale medier er og bliver ikke bare et frirum, der kan bruges uden omtanke. I min optik gælder det for såvel chefer som medarbejdere.

Reklamer




At acceptere Facebook

17 05 2009

facebook logo Originally uploaded by AJC1

Sociale netværk flytter i stigende grad på nettet. Medier som Facebook og LinkedIn er levende beviser på vores behov og ønsker om at skabe virtuelle relationer med andre – såvel privat som professionelt. Rekrutteringsbranchen har altid benyttet sig af netværk, fx ved at finde kandidater via mund-til-mund, gennem annoncer og referencer. Men kan vi overføre det online?

“Ved sociale begivenheder hvor Facebook er samtaleemnet, er der altid to lejre: Der er dem, som elsker at bruge Facebook – og dem, der foragter det”, siger Tina Thomsen, HR Direktør i Randstad. “Den sidste gruppe er dog en svindende gruppe, og jeg tror i sidste ende, at også de vil bekende sig til Facebooks forunderlige verden”.

Hos Randstad eksperimenterer flere konsulenter med at rekruttere kandidater både via Facebook og andre sociale medier. “Vi kan se, at disse medier allerede i dag bliver brugt som rekrutteringskanaler. Og der er ingen tvivl om, at denne udvikling vil fortsætte og vokse i de kommende år”, forklarer Tina. “I dag er der ikke en decideret forventning til, at der rekrutteres via forskellige virtuelle netværk – men det vil komme. Og så er vi klar.”

I mellemtiden er der stadig en udpræget forbeholdenhed fra mange virksomheder. “Jeg tror, det har meget at gøre med fordomme og uvidenhed. Folk der ikke kender Facebook tror snarere, at det er en form for datingsite end et vigtigt værktøj. Det virker som om, mange virksomheder ikke har sat sig ind i eller forstået principperne bag social networking. Og måske er der også mange, der frygter at det vil gribe ind i folks private sfære.”

Vi ser flere virksomheder, der blokerer adgangen til Facebook fra virksomhedens servere. “De er bange for, at medarbejderne bruger for meget tid på Facebook og ikke på deres arbejde. I stedet bør de måske overveje, hvad det egentlig er medarbejderne foretager sig, når de er på Facebook. Acceptér fænomenet og overvej måske endda at udvikle en intranetversion, hvor man kan komme i kontakt med hinanden og netværke. Måske særligt i forhold til arbejdsrelaterede ting”, siger Tina.





Arbejdsgiverne tjekker dig på nettet

26 04 2008

Facebook-profilen og billederne på nettet fra julefrokosten kan skade dig, når du søger job. Tiden sletter alle spor – bare ikke på internettet. Og det kan komme jobsøgende til skade. Seks ud af ti rekrutteringsfirmaer søger oplysninger om jobsøgende på internettet.

Jævnfør http://www.jp.dk har hver tiende rekrutteringsbureau direkte fravalgt en kandidat på baggrund af det, de fandt. Det viser en rundspørger blandt 58 virksomheder, som Samvirke har lavet. Tallet kan være højere, da det ikke er alle rekrutteringsfirmaer, som har villet svare.

Facebook, MySpace og LinkedIn er blot tre af mange populære sider på nettet, hvor mennesker har valgt at have en personlig profil. Men opretter man en profil på for eksempel Facebook, overdrager man samtidig alle sine oplysninger til Facebook. Dermed mister man kontrol over oplysningerne, hvilket kan være problematisk, da vi hele tiden ændrer holdninger og livssyn.

Hvad siger du, tror du nogen sinde du er blevet tjekket ud af et rekrutteringsbureau i forbindelse med en samtale?








%d bloggers like this: