Kraften bag ord kan komme bag på os. Oplev i denne video, hvordan ordenes kraft også kan kommunikeres. Mennesker bliver til i relationen og samtalen med andre, og ordene, vi bruger til at italesætte vores virkelighed, bliver ligeledes den verden, vi lever i.
“Panodil-piger” – en trist udvikling
26 02 2009Zapp Originally uploaded by Sebastian Buur
TV2 dok ”Panodil-piger” er netop løbet over skærmen. En skræmmende dokumentarfilm om hvordan antallet af selvmordsforsøg blandt helt unge piger næsten er firdoblet indenfor de seneste ti år, ligesom hver sjette af de 15-19 årige piger på landets gymnasier har forsøgt at begå selvmord (18 procent ved at tage en overdosis af piller som blandt andet Panodil).
Gennem de seneste tre år har lægerne på Odense Universitets Hospital behandlet 450 piger og kvinder, der har taget smertestillende piller for at tage deres liv. Kun én person er død efter en paracetamolforgiftning, men flere har fået foretaget en levertransplantation på grund af omfattende skader efter en overdosis af blandt andet Panodil.
Når man sidder og ser sådan en dokumentarfilm, må jeg indrømme, at der farer 1000 tanker igennem hovedet. Hvad er der blevet af nærvær, dialog og hygge med familien?
Kommentarer : 11 Comments »
Tags: Dialog, dokumentarfilm, Familie, Hygge, Nærvær, Panodil, Panodil-piger, Samtale, selvmordsforsøg, skræmmende, Tanker, TV2 Dok
Kategorier : Uncategorized
Jobsamtale – ikke det nemmeste!
22 06 2008job interview Originally uploaded by H L Windcrampe
Det amerikanske rekrutteringsfirma OfficeTeam har lavet en rundspørge blandt omkring 1.000 store virksomheder i USA og Canada for at få bud på de mest besynderlige jobsamtaler, de har oplevet. Det er der kommet en del underholdende perler ud af – tjek nedenstående lister over, hvad forskellige jobansøgere har fundet på:
· der dansede rundt under hele samtalen og råbte »Jeg elsker livet«.
· mødte op med en papegøje på skulderen.
· sendte sin søster i stedet.
· brasede ind i en glasdør på vej ud, så døren gik i stykker.
· begyndte at rose en konkurrerende virksomhed, fordi vedkommende troede, at det var der, han var til samtale.
· faldt i søvn under samtalen.
· bad om en cigaret.
· tog sit tyggegummi i hånden og glemte, at det sad der, da han til slut gav hånden for at sige farvel.
· sagde at hun ikke ville arbejde i detailsektoren længere. Jobsamtalen var hos en detailvirksomhed.
· kritiserede personalechefens slips.
Det fremgår ikke, om ansøgerne fik de pågældende job. Men Dave Willmer, direktør for OfficeTeam, siger til bladet Fortune, at selv de mest uheldige situationer kan vendes til noget positivt.
»Det kan faktisk imponere en jobinterviewer at håndtere problemer lidt elegant. Kan situationen ikke reddes, så må man komme videre, fokusere på næste jobmulighed og se det som en lærerig oplevelse, der engang nok skal blive en underholdende historie at fortælle.«
Kommentarer : 2 Comments »
Tags: Jobinterview, Samtale
Kategorier : Uncategorized
Arbejdsgiverne tjekker dig på nettet
26 04 2008Facebook-profilen og billederne på nettet fra julefrokosten kan skade dig, når du søger job. Tiden sletter alle spor – bare ikke på internettet. Og det kan komme jobsøgende til skade. Seks ud af ti rekrutteringsfirmaer søger oplysninger om jobsøgende på internettet.
Jævnfør http://www.jp.dk har hver tiende rekrutteringsbureau direkte fravalgt en kandidat på baggrund af det, de fandt. Det viser en rundspørger blandt 58 virksomheder, som Samvirke har lavet. Tallet kan være højere, da det ikke er alle rekrutteringsfirmaer, som har villet svare.
Facebook, MySpace og LinkedIn er blot tre af mange populære sider på nettet, hvor mennesker har valgt at have en personlig profil. Men opretter man en profil på for eksempel Facebook, overdrager man samtidig alle sine oplysninger til Facebook. Dermed mister man kontrol over oplysningerne, hvilket kan være problematisk, da vi hele tiden ændrer holdninger og livssyn.
Hvad siger du, tror du nogen sinde du er blevet tjekket ud af et rekrutteringsbureau i forbindelse med en samtale?
Kommentarer : 6 Comments »
Tags: Facebook, Interview, LinkedIn, MySpace, Samtale
Kategorier : Uncategorized
Seneste kommentarer