Illoyalitet på Facebook dur ikke

9 11 2010


Facebook chicklet logo Originally uploaded by imjustcreative

Længe har det været diskuteret om bramfrie udtalelser om virksomheden på Facebook kan få konsekvenser for et ansættelsesforhold. Første kendelse er nu i henhold til Dansk Erhverv afsagt i en faglig voldgift, og dommeren var tilsyneladende ikke i tvivl – illoyale udtalelser på Facebook dur ikke. Som ansat i en virksomhed har man en loyalitetspligt, og overtræder man den, kan det får ansættelsesretlige konsekvenser i form af en advarsel, opsigelse eller bortvisning.

I den faglige voldgift tilkendegav dommeren, at det var i orden at opsige en medarbejder for blandt andet at have skrevet følgende på Facebook.

”Overvejer at sige ”fuck det hele og lade dem vinde deres hetz i første omgang!!”

Et par uger senere skrev medarbejderen:

”Det er slut, grænse er nået, og der er erklæret krig”

”Game over, xxxx”

”Nu kan det da langt om længe være, at man får lidt for alle de penge, man har pumpet i fagforeningen”

”Du kan dælme tro, at den får gas”

Hvad er din holdning til ovenstående?





Facebook – Tjek dine indstillinger

10 12 2009

Facebook Aquires FriendFeed Originally uploaded by Thomas Hawk

I henhold til www.politikken.dk indfører Facebook, som er de fleste danskeres foretrukne sociale medie på nettet, i dag nye muligheder for at indstille hvilke personlige oplysninger, du videregiver til andre.

Accepterer du blot blindt de nye indstillinger, vil dine egne privatlivsindstillinger forsvinde, og du risikerer, at data om dig, eksponeres for mennesker, som du ikke har lyst til at delagtiggøre i din gøren og laden på Facebook. Med andre ord – sørg for dine indstillinger på Facebook er som netop du ønsker det, og ikke blot som Facebook foreslår!





Social Media – Return of investment

18 11 2009




Twitter og Facebook koster arbejdsgiverne milliarder

26 10 2009

Blog Image Twitter Facebook Originally uploaded by VanMildert.com

”Twitter og Facebook koster arbejdsgiverne milliarder” – det er overskriften på en netop publiceret artikel på www.politiken.dk. Man fristes næsten til at sige – nu raser debatten igen.

I henhold til en ny undersøgelse fra det britiske IT-selskab Morse stjæler sociale netværkstjenester som Twitter og Facebook store mængder af kontoransattes tid – faktisk så meget, at overspringshandlingerne koster britiske virksomheder mere end 10 milliarder kroner årligt. Et svimlende beløb uanset hvordan det er kalkuleret.

Men hvad nu, hvis man anlagde en anden tilgang. Eksempelvis en tilgang, hvor man ikke havde så travlt med, at Twitter og Facebook var tidsrøvere, men i stedet valgte at se de sociale netværkstjenester som tiltag, der kunne bidrage positivt til arbejdspladsen????

Ærlig snak – der er behov for nytænkning. De sociale netværkstjenester er kommet for at blive, og der kommer kun flere af dem. Tænk nyt – se de sociale netværkstjenester som et aktiv, ikke som en udgift eller byrde.





Kvinderne dominerer Facebook

7 10 2009

Facebook Network Originally uploaded by Bart Claeys

 

Vi kvinder bruger de sociale medier langt mere til sociale aktiviteter end mænd, som i højere grad er interesseret i at hente informationer. Faktisk er der tale om, at kvinder bruger også dobbelt så meget tid på Facebook som mænd.

 

Sådan lyder konklusionen i en undersøgelse lavet af The Jon Lund Consultancy, som er en analyse- og rådgivningsvirksomhed stiftet af Jon Lund, den tidligere direktør for Foreningen af Danske Interaktive Medier (FDIM).

 

– De nye sociale netværk, der i forskellige former tager verden med storm for øjeblikket, er som skabt til kvinder. Og det udnytter de. De statusopdaterer og netværker efter alle kunstens regler, mens mændene går langt mere halvhjertet ind i spillet, lyder det fra Jon Lund i en meddelelse.

 

I august måned brugte 1,3 millioner danske kvinder mere end 13 millioner timer på Facebook alene, mens 1,1 millioner danske mænd over 15 år brugt næsten seks millioner timer på Facebook.

 

Billedet er, ifølge rapporten, det samme i andre sociale netværk på nettet. Kvindernes tidsforbrug er ligeledes dominerende på sites som Twitter, Arto, Dkbn og Winx-club, mens mændene dog bruger mest tid på Bazoom.

 

Ifølge rapporten bruger mændene omkring 8,1 millioner timer på nyhedssites, mens kvinder kun bruger knap 3,9 million timer.






At acceptere Facebook

17 05 2009

facebook logo Originally uploaded by AJC1

Sociale netværk flytter i stigende grad på nettet. Medier som Facebook og LinkedIn er levende beviser på vores behov og ønsker om at skabe virtuelle relationer med andre – såvel privat som professionelt. Rekrutteringsbranchen har altid benyttet sig af netværk, fx ved at finde kandidater via mund-til-mund, gennem annoncer og referencer. Men kan vi overføre det online?

“Ved sociale begivenheder hvor Facebook er samtaleemnet, er der altid to lejre: Der er dem, som elsker at bruge Facebook – og dem, der foragter det”, siger Tina Thomsen, HR Direktør i Randstad. “Den sidste gruppe er dog en svindende gruppe, og jeg tror i sidste ende, at også de vil bekende sig til Facebooks forunderlige verden”.

Hos Randstad eksperimenterer flere konsulenter med at rekruttere kandidater både via Facebook og andre sociale medier. “Vi kan se, at disse medier allerede i dag bliver brugt som rekrutteringskanaler. Og der er ingen tvivl om, at denne udvikling vil fortsætte og vokse i de kommende år”, forklarer Tina. “I dag er der ikke en decideret forventning til, at der rekrutteres via forskellige virtuelle netværk – men det vil komme. Og så er vi klar.”

I mellemtiden er der stadig en udpræget forbeholdenhed fra mange virksomheder. “Jeg tror, det har meget at gøre med fordomme og uvidenhed. Folk der ikke kender Facebook tror snarere, at det er en form for datingsite end et vigtigt værktøj. Det virker som om, mange virksomheder ikke har sat sig ind i eller forstået principperne bag social networking. Og måske er der også mange, der frygter at det vil gribe ind i folks private sfære.”

Vi ser flere virksomheder, der blokerer adgangen til Facebook fra virksomhedens servere. “De er bange for, at medarbejderne bruger for meget tid på Facebook og ikke på deres arbejde. I stedet bør de måske overveje, hvad det egentlig er medarbejderne foretager sig, når de er på Facebook. Acceptér fænomenet og overvej måske endda at udvikle en intranetversion, hvor man kan komme i kontakt med hinanden og netværke. Måske særligt i forhold til arbejdsrelaterede ting”, siger Tina.








%d bloggers like this: